Ny elev i 0. klasse

Når ens barn starter i skole er det en stor forandring i familien. Som udgangspunkt skal børnene starte i 0. klasse det år hvor de fylder 6 år.
 
På Lindegårdsskolen ønsker vi at give både forældre og elev den bedste skolestart. Den første skoledag er en stor dag i børnenes liv. Det er en dag de ser frem til og ofte kan huske resten af livet.
 
På Lindegårdsskolen vægter vi tryghed, trivsel og faglighed meget højt. En forudsætning for at lære noget er at eleven trives. Den enkelte lærer er opmærksom på at skabe god trivsel både i klassen og i frikvarterne og gør det i et tæt samarbejde med SFO.
 
0. klasse er et obligatorisk skoleår hvor undervisningen overvejende gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter.
 
I Lyngby-Taarbæk Kommune er der digital indskrivning, hvor du skal via www.borger.dk og benytte dit nem-id. Se yderligere informationer på Lyngby-Taarbæk kommunes hjemmeside

Læs evt. mere om skolestart på www.borger.dk

Vi holder informationsmøde om kommende 0. klasse i november måned, hvor vi byder interesserede forældre indenfor og fortæller om skoleparathed og hverdagen i 0. klasse. Der er mulighed for at se 0. klassernes lokaler og møde børnehaveklasselederen.