Forventninger til forældre

Da klubbørn er børn, der er på vej til at blive store, har vi ikke nær så meget kontakt til jer forældre, som I har været vant til fra SFOen.

Vi vil rigtig gerne samarbejde med jer omkring jeres børn, ligesom vi (næsten) altid har tid til en snak eller en kop kaffe.

Vi kontakter jer, hvis vi oplever, at jeres barn ikke trives og så har vi også nogle forventninger til jer som forældre:

  • I kontakter os, hvis jeres barn udtrykker utryghed eller utilfredshed med klubben eller de andre børn
     
  • Hvis der sker ændringer i familieforhold, eller der er andre vigtige informationer, der kan påvirke barnet – både hvis det er for en kort periode, eller det er længerevarende
     
  • Og så vil vi også meget gerne dele alle de positive oplevelser med jer